forside

malerier

tekst

cv

 

JANNE SECHER FRAUSING

jannemalene@gmail.com

+45 60 65 10 22 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                        

 

 

 

 

 

 

  ELEGANT TRANSITION – MALERI PÅ KANTEN

   Af Trine Rytter Andersen klik her

Af Janne Secher Frausing:

Min meget konkrete tilgang til maleriet er et bevidst valg i den hensigt at nå frem til et over­raskende udtryk, som jeg ikke kunne forestille mig inden. At arbejde med og at se farver er min væsentligste motivation. Forenkling, systemer, prin­cipper, balance og helhed er nøgleord for mig, og jeg lægger vægt på præcision og udfører det stramme udtryk, de lige linjer med hånden. Jeg opstiller regler og kombinerer metoder og systemer, jeg tidligere har anvendt.

I arbejdet med farver er jeg særligt optaget af det stille og nedtonede; det der ser ud som om det er lige ved at komme til syne – eller er ved at forsvinde helt. Det helt lyse, det helt mørke, og det der ligger mellem det monokrome og det kulørte.

I billederne anvender jeg ofte rene geometriske former – gerne kvadratet – som en gentaget form i tilrettelæggelsen af et system, der angiver farvernes placering. Jeg er optaget af at transformere et motiv gennem brug af principper og systemer. Jeg skiller motivet ad i billed­planer, som igen opdeles i felter og lægger farvesystemet ned over. Når det hele er tilrettelagt, og de mange farveblandinger er klar, går jeg i gang med maleprocessen. I det færdige maleri fremstår fladerne matte og opake, og de er helst lagt i kun et enkelt lag.

Trods denne kompleksitet og nøgterne tilgang kan værkerne fremstå enkle, meditative og sære.